Værdier

Vores værdigrundlag i Søndermarkens Børnehus

    Vi vil skabe et anerkendende og værdsættende miljø, hvor omsorg, tryghed, nærvær, glæde og humor er bærende for det pædagogiske arbejde med børnene.
    Med et anerkendende og værdsættende miljø mener vi, at vi vil se det positive i det enkelte barn samt tage udgangspunkt i det positive.

    Vi vil give individuelle udfordringer til det enkelte barn for der igennem at udvikle dets kompetencer. Samtidig vil vi sætte fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. Dette vil vi gøre ved at arbejde med pædagogiske læreplaner.

    For at kunne begå sig i forskellige sociale sammenhænge, skal børnene lære at være en del af et fællesskab med respekt for andres normer og værdier.

    Vi vil lave handleplaner, samtaler og beskrivelser med henblik på en målrettet indsats for det enkelte barn.

    Vejle Kommunes børnepolitik:
    Børn skal opleve, at de er værdifulde og at de bliver holdt af. Børn skal omgives af nærværende og omsorgsfulde voksne.
    Børn har krav på aktiviteter der fremmer deres udvikling og udfoldelse. Børns venskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. Børn skal lege, der skal være tid og plads til selvstændig leg - fri for afbrydelse.
    Børn har ret til et frirum, hvor de kan udfolde sig, uden at voksne blander sig. Børn skal mærke, at de voksne tager dem alvorligt og lytter til dem. Børns opdragelse er forældrenes ansvar, men kommunen har et medansvar. Børn skal have fleksible tilbud og rammer.